Professionelle dansere og unge talenter fortolkede komponisten Carl Orffs musik på en ny måde i danseforestillingen med fokus på en ung, handikappet piges stræben efter mere.
Holstebro Dansekompagni skabte danseforestillingen Carmina Burana, hvor unge talenter fra Dansk Talentakademi og Den Kgl. Balletskole i Holstebro var inviteret til at medvirke. Herudover medvirkede en ung kvinde, som på trods af sit handikap blev forestillingens omdrejningspunkt.
Forestillingen handlede om en ung handicappet piges stræben efter at blive en del af en gruppe. Om at blive anerkendt og accepteret på trods af, at hun ikke er som alle andre. Hendes højeste ønske var at optræde på en scene og være en del af noget. At udleve sin drøm om at blive en professionel danser.
I forestillingen medvirkede otte dansere fra Holstebro Dansekompagni. Derudover havde vi allieret os med en tidligere danser ved navn Astrid B. Thorsen.
Udover Astrid medvirkede også seks håndplukkede unge talenter fra Dansk Talentakademis danselinje samt fire dygtige elever fra Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro.
Forestillingen var baseret på musik komponeret af tyskeren Carl Orff i 1936. Få komponister har som Carl Orff formået at tryllebinde sit publikum, som han gjorde med værket Carmina Burana.
Værket har man kunnet høre og se i adskillige opsætninger – lige fra ballet til opera og film samt til computerspil.
I 2016 blev det brugt i forbindelse med en helt ny fortolkning, som koreograferes af den sydafrikanske
koreograf Melody Putu. Putu er god til at sætte fokus på temaet inklusion og delagtighed på scenen samt tage udgangspunkt i de menneskelige ressourcer og talenter.
Medvirkende dansere fra Holstebro Dansekompgani: Zaneta Majcher, Lionel Ah-Sou, Charlotte Anne Logan, Marco Rizzi, Bartosz Woszczynski, Manuel Gaubatz, Isabella Harritz Sørensen, Emmy Thomsen & Marie Brolin-Tani
Gæstedanser: Astrid B. Thorsen og Melody Putu
Medvirkende dansere fra Dansk Talentakademi:
Ditte Svarre Jakobsen, Ida Marie Cederström Lystbæk, Olivia Rose Sommer-Mortensen, Maja Feil, Niels Alexander Møller og Teade Abma
Medvirkende danser fra Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro:
Freya Brøndsted, Leah Ella Aarestrup Shifris, Sarah Le Falk Christensen & Oliver Huus Williams
Idé & Koncept
Marie Brolin-Tani
Koreograf
Melody Putu
Musik
Carl Orff
Kostumedesign
Beth Schreiber
Lysdesign
Mathias Jensen
Producent og Koreografisk Assistent
David Cornelius Price