• Premiere

    22. oktober 2020

  • Varighed

    60 minutter

Se spilledatoer

PUNK – A REBEL NEVER DIES

Nomineret til Åres Danseforestilling ved Årets Reumert 2021.

Til musik inspireretblandt adnet af de udødelig legender The Clash, Rollings Stones, Lou Reed, Generation X og Nouvelle Vague har det internationalt anerkendte dansekompagni fra Holstebro, Holstebro Dansekompagni, sammen med den Reumertvindende instruktør og koreograf, Jacob Stage, skabt danseforestillingen “Punk – A REBEL NEVER DIES

Forestillingen er en kraftfuld danseoplevelse der undersøger og fremstiller oprøret – dengang og i dag, der citerer avantgarden i 80´erne, opdaterer den, og lader den mødes med oprørets karakter og betydning i 2020.

Greta Thunberg,Pussy Riot, De Gule Veste, Hong Kong Riots – oprøret er her og forbliver her.
Det kan være stort, lille – tyst, højtråbende – evigt skelsættende eller blot en døgnflue.

I 80´erne manifesterede oprøret sig i Punkbevægelsen. En helt ny bølge brød igennem indenfor kunst, musik og performance. Kunsten viste tænder sammen med hanekam og hjerteblod. Og med både en kompromisløshed og en nødvendighed. Det blev en tid med store kontraster; fra skulderpuder til læderjakker; fra sikkerhedsnåle til blå øjenskygge; fra synthesizer til guitarfræs.

I dette univers folder forestillingen sig ud fra fortællingen om 7 vidt forskellige unge mennesker, der mødes i deres fælles frustration over nutiden, men med håbet og viljen til at kæmpe for en bedre fremtid for sin egen og de kommende generationer.

I en skøn og underholdende cocktail af hæsblæsende fart, spænding, imponerende fandenivoldskhed såvel som skønhed og ømhed vil publikum opleve sublime dansere, der kaster lys fra fortidens oprør til verden anno 2020.

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ ”Forpustede og forførte bliver vi af de medvirkendes kropslige præstationer.” – Jyllands-Posten

“Seks dygtige dansere træder frem på scenen foran publikum med den vildeste fuck off-attitude, jeg længe har oplevet.”  – Informmation

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Utroligt anbefalingsværdig, burde opleves af så mange som muligt.” “Helt vildt og overvældende.” – Ungt Teaterblod

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️  “En mavepuster af en rebelsk passion for den sublime dans”  – Kulturnyt

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️  – Aarhus Stiftstidende 

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Scenekanten

  • Iscenesættelse og Koreografi

    Jacob Stage

  • Musikalsk arrangement og lyd design

    Joakim Pedersen

  • Scenografi

    Signe Krogh

  • Kostumedesign

    Åsa Gjerstad

  • Lysdesign

    Marcus Philippe Gustafsson

Medvirkende dansere fra Holstebro Dansekompagni

  • Photo of Giorgia Reitani
    Giorgia Reitani

    Italienske Giorgia Reitani startede sin professionelle danseuddannelse på Iwanson International. Efter sin eksamen i 2016 sluttede hun sig i 2 år til Tanzcompagnie Volksteather Rostock. Mellem 2019 og 2022 var hun en del af Holstebro Dansekompagni. I dag er hun freelance dansekunstner med base i København, hvor hun samarbejder med Holstebro Dansekompagni, Uppercut Danseteater, Don Gnu og producerer egne værker.

    Hun/hende

    Følg Giorgia på Instagram her

  • Photo of Jasmine Gordon
    Jasmine Gordon

    Danske Jasmine er uddannet fra Northern School of Contemporary Dance i Leeds i 2018, hvor hun efterfølgende fortsatte med sin master (MA) med en praktikplads ved Phoenix Dance Theatre. Sidenhen har hun arbejdet med Ingrid Fiksdal såvel som Det Kongelige Teater.

    Hun startede i Holstebro Dansekompagni i foråret 2020.

    (Hun/Hende)

    Følg Jasmine Gordon på Instagram her.

  • Photo of Jaume Luque Parellada
    Jaume Luque Parellada

    Spanske Jaume er uddannet fra Conservatory of Barcelona, hvor han specialiserede sig i contemporary dans, derefter var han medlem af det unge dansekompagni ITDansa under den kunstneriske leder Catherine Allard i perioden 2016-2018.

    Han startede i Holstebro Dansekompagni i efteråret 2020.

    Følg Jaume Luque Parellada på Instagram her.

  • Photo of Jon Ipina
    Jon Ipina

    Spanske Jon Ipina er uddannet fra Codarts, University of Arts i Rotterdam i 2020 og afsluttede sin uddannelse med en praktikplads på Skånes Danseteater i Malmö. Her dansede han værker af bl.a. Ôrjan Andersson og Marcos Morau.

    Baskerlandet, Spanien

    Han/ham

    Han startede i Holstebro Dansekompagni i efteråret 2020.

    Følg Jon Ipina på Instagram her

  • Photo of Elena Nielsen
    Elena Nielsen

    Danske Elena har en baggrund i Latin/Standard dans og klassisk ballet. Hun var elev ved Den Kongelige Balletskole i Odense og blev færdiguddannet ved Codarts, University of Arts i Rotterdam i 2020. Her afsluttede hun sin uddannelse som praktikant ved Scapino Ballet.

    Hun startede i Holstebro Dansekompagni i foråret 2020.

    (Hun/Hende)

    Følg Elena Nielsen på Instagram her.

  • Photo of Mikkel Alexander Tøttrup
    Mikkel Alexander Tøttrup

    Danske Mikkel er uddannet fra Iwanson International School, München i 2018. Derefter har Mikkel medvirket i en række produktioner af bl.a. Johannes Härtl og Nadine Gerspacher. Mikkel har komponeret musik og har derudover sat flere Teaterforeninger i gang.

    Han startede i Holstebro Dansekompagni i foråret 2020.

    (Han/ham)

    Følg Mikkel Alexander Tøttrup på Instagram her.

  • Photo of Rosie Stebbing – praktikant
    Rosie Stebbing – praktikant

    Irske Rosie er startet sin rejse i dansen ved Foundation Course, Northern School of Contemporary Dance, Leeds. Rosie flyttede efterfølgende til Holland for at studere ved ArtEZ i Arnhem. Her er Rosie nu på sit fjerde år, som tilbringes i praktik ved Holstebro Dansekompagni.

    Følg Rosie Stebbing på Instagram her.

  • Photo of Carl Hughes – praktikant
    Carl Hughes – praktikant

    Britiske Carl startede sin træning som 15-årig, før han kom ind på Rambert School of Ballet and Contemporary UK i 2017. Gennem Northern School of Contemporary Dance er Carl i sæson 2020-2021 praktikant ved Holstebro Dansekompagni.

    Følg Carl Hughes på Instagram her.