• Premiere

    30. november 2017

Se spilledatoer

X-MYTHOLOGIES

X-Mythologies var nomineret til Årets Reumert i kategorien “Årets danseforestilling
Forestillingen var en Co-produktion mellem Holstebro Dansekompagni og Recoil Performance Group

Et ”band” af dansere indtog scenen med nykomponeret musik af de prisvindende komponister Aske Zidore og Lars Greve. Sammen blev der udfoldet et helt nyt og anderledes møde med Annisette Koppels ikoniske stemme i en forestilling skabt af den Reumertvindende koreograf Tina Tarpgaard. 

Publikum oplevede et intenst møde med synergien mellem krop og stemme – og med energien fra otte fantastiske dansere. 
I stedet for musikere var det danserne fra Holstebro Dansekompagni, der udgjorde et kropsligt ”band”.
Deres energi var drivkraften bag forestillingens koncertinspirerede fusion af dans, stemme og musik.  

X-Mythologies var skabt af den Reumertvindende koreograf Tina Tarpgaard. Med forestillingen formåede hun at forbinde danserne og et enestående musikalsk møde mellem Annisette Koppel og Greve/Zidore. 

Greve/Zidore’s fortolkning af Annisettes stemme blev skabt med udgangspunkt i helt nye optagelser med Annisette og samtidig inspireret af den ånd og det utrættelige engagement, der gennemsyrer hende som kunstner. Som en shamanisk ånd hvilede dette over værket.

I nogle numre blev det udtrykt gennem det sarte, det luftige, det rå og det hæse i hendes kraftfulde stemme. Musikalske manipulationer med stemmen skabte overraskende og transformerende lyduniverser i andre. 

Ud af synergien og dette enestående møde og den gensidige inspiration formede X-Mythologies sig som et levende værk, hvor dansen var musikkens ”vers” og stemmens kropsliggørelse i mødet med publikum.

Medvirkende danser: Lionel Ah-Sou, Anna Stamp Møller, Paulína Šmatláková, Joshua Scott, Marco Rizzi og Mason Jubb.

  • Koreografi

    Tina Tarpgaard

  • Musik

    Aske Zidore og Lars Greve

  • Vokal

    Annisette Koppel

  • Musik Wasteland Lullaby

    Frank Hasselstroem

  • Tekst Wasteland Lullaby

    Annisette Koppel

  • Trommer

    Mads Pind Forsby

  • Spinet

    Jeppe Zeeberg

  • Kostumer og Scenedesign

    Inbal Lieblich

  • Lysdesign

    Andreas Buhl

  • Skrædder

    Inge Dorte Graakjer