• Premiere

    23. marts 2022

  • Varighed

    60 minutter

Se spilledatoer

MÅNESANG

Forestillingen

I et samarbejde mellem Holstebro Dansekompagni, Klassiske Dage Holstebro, International Music Festival, Holstebro Kunstmuseum og Dansk Talent Akademi skabes en hybrid danse- og digtforestilling i 12 billeder.

Smeltet sammen vil poesi, dans og musik skabe den sanselige, sensuelle og smukke forestilling, ”Månesang”. Værket vil opst i mødet mellem fire kunstarter med afsæt i udvalgte digte fra samlingen ”I mine lykkelige nætter” af Prins Henrik. Digtene gennemsyres af én fællesnævner: Den evige kærlighed – den kærlighed, som var, er og opstår.

Med oplæsning af den anerkendte skuespiller Thure Lindhardt vil forestillingen sammen med skønmusik og formidabel dans forføre, fornøje og forundre publikum.

Fem kunstfilm i Holstebro

Mens landet har været lukket ned for forestillinger og teater, omdannet de kunstneriske parter denne forestilling og skabte fem kunstfilm i samarbejde med den anerkendte foto- og videograf, Tom Mckenzie, der bl.a. har lavet film for Augustinusfonden og Kammerballetten.

De fem film tager udgangspunkt i ’Månesang’-forestillingen og involverer udover danserene også de velrenommerede musikere, fløjtist Janne Thomsen og guitarist Jakob Bangsø, der fører musikken i forestillingen.

Alle filmene er optaget på udvalgte steder fra hjemstavnen Holstebro, der har en lang historik med dans, teater og kunst, for at hylde byen og sige tak for den opbakning, som dansekompagniet oplever at have fået fra både kommunen og borgerne under nedlukningen.

De fem kunstfilm bliver offentliggjort løbende på en række mærkedage – bl.a. d. 29.april ifm. Dansens Dag, d. 6. maj ifm. genåbningen af teatre i Danmark og d. 11. juni ifm. Prins Henriks fødselsdag

  • Digt

    Prins Henrik

  • Skuespiller

    Thure Lindhardt

  • Koncept og koreografi

    Marie Brolin-Tani & Holstebro Dansekompagni

  • Koncept, musik og fløjtist

    Janne Thomsen

  • Filmfotograf

    Tom Mckenzie

  • Kostumedesign

    Charlotte Østergaard

  • Guitarist

    Janne Thomsen

  • Producent

    David Cornelius Price

Medvirkende dansere fra Holstebro Dansekompagni

  • Photo of Elena Nielsen
    Elena Nielsen

    Danske Elena har en baggrund i Latin/Standard dans og klassisk ballet. Hun var elev ved Den Kongelige Balletskole i Odense og blev færdiguddannet ved Codarts, University of Arts i Rotterdam i 2020. Her afsluttede hun sin uddannelse som praktikant ved Scapino Ballet.

    Hun startede i Holstebro Dansekompagni i foråret 2020.

    Følg Elena Nielsen på Instagram her.

  • Photo of Jon Ipina
    Jon Ipina

    Spanske Jon Ipina er uddannet fra Codarts, University of Arts i Rotterdam i 2020 og afsluttede sin uddannelse med en praktikplads på Skånes Danseteater i Malmö. Her dansede han værker af bl.a. Ôrjan Andersson og Marcos Morau.

    Han startede i Holstebro Dansekompagni i efteråret 2020.

    Følg Jon Ipina på Instagram her.

  • Photo of Giorgia Reitani
    Giorgia Reitani

    Italienske Giorgia Reitani er uddannet ved Iwanson International School of Contemporary Dance i 2016, derefter medlem i Tanzcompagniet Volkstheater Rostock (DE). Giorgio har bl.a. medvirket i ”Il Trionfo” på Det Kongelige Teater.

    Hun startede i Holstebro Dansekompagni i efteråret 2019.

    Følg Giorgia Reitani på Instagram her.

  • Photo of Mikkel Alexander Tøttrup
    Mikkel Alexander Tøttrup

    Danske Mikkel er uddannet fra Iwanson International School, München i 2018. Derefter har Mikkel medvirket i en række produktioner af bl.a. Johannes Härtl og Nadine Gerspacher. Mikkel har komponeret musik og har derudover sat flere Teaterforeninger i gang.

    Han startede i Holstebro Dansekompagni i foråret 2020.

    Følg Mikkel Alexander Tøttrup på Instagram her.